De fleste har prøvet at tælle kalorier og føre dagbog over det de spiser. Det er normal praksis for mange kostvejledere og ernæringseksperter, at udstikke en streng kostplan, som klienten skal følge slavisk. Men Klinisk Diætist, Klaus Frobenius, er uenig i denne arbejdsgang. Læs her hvordan han bruger kostplanen i sine vejledninger i sin diætist praksis i København.

En streng kostplan er svær at følge på den lange bane

“… Det er min erfaring, at motivationen til at følge en meget streng kostplan, hurtigt daler for de flestes vedkommende…”  Sådan udtaler Klaus Frobenius om de traditionelle kostplaner.

En standard kostplan er en skematisk oversigt over en diæt, der sikrer en optimal ernæring for klienten. Diæten er nøje sammensat på baggrund af beregninger af personens energibehov og eventuelt mål om et vægttab. Selvom der oftest ligger et grundigt stykke arbejde bag kostplanerne, bliver de nemt meget skematiske og firkantede i deres udformning, og der er sjældent plads til ‘bevæge sig udenfor rammerne’ en smule.

“… Man kan godt have et behov for at spise anderledes end den mad, der er angivet i kostplanen. Det behøver ikke være hverken mere eller mindre usundt, men blot bidrage med lidt variation i hverdagen…”

Klaus Frobenius mener, at en meget streng kostplan øger sandsynligheden for at ‘man giver pokker i det’, og oftere kommer til at synde med usund mad. Derfor bør en kostplan i højere grad baseres på nogle sunde retningslinjer og guidede principper, som gør det nemt for klienten at følge.

En kostplan skal være fleksibel

“… Jeg arbejder med en ‘åben kostplan’ i mine vejledninger. Det er min erfaring, at mine klienter har nemmere ved at følge deres diæt på længere sigt, og derved opnår de større succes…”

En åben kostplan er ligesom de traditionelle kostplaner baseret på beregninger af klientens energibehov og målsætninger, og derved opnår de det samme. Forskellen ligger i, at en åben kostplan tager udgangspunkt i klientens normale kost og giver rig mulighed for at variere inden for nogle guidede retningslinjer.

“… Jeg prøver altid, at lægge kostplanen så tæt op af klientens normale kostvaner med så få ændringer som muligt. Det kan i forvejen være en stor omvæltning, at skulle i gang med en livsstilsomlægning, og det er min erfaring at jo færre kostændringer, der igangsættes – desto nemmere er de nye vaner, at implementere…”

Klaus Frobenius forklarer desuden, at han laver udbytningslister med fødevarer, så klienten nemt på egen hånd kan variere sin dagskost. En udbytningsliste består af en række fødevarer med angivet portionsstørrelser, der svarer til ca. samme mængde kalorier. Klienten kan på denne måde hurtigt ombytte fødevarer i kostplanen med andre alternativer. Det giver større frihed og mere fleksibilitet i dagligdagen.

Kostplanen skal også være praktisk at udføre. Den skal fungere for både den travle person og personen uden kundskaber i madlavning. Desuden skal den være realistisk, og hjælpe klienten med at indføre nogle sunde levevaner i stedet for at diktere en streng og uigennemtænkt diæt.

“…. Det nytter ikke noget,at kostplanen bliver en underlig sammensætning af fødevarer, der blot opfylder kalorieregnskabet, men ikke tager udgangspunkt i det virkelige liv. Det skal give mening. En energitæt fødevare kan eksempelvis ikke altid bare nedjusteres i mængde. Hvem spiser for eksempel en kvart avocado? – Man gemmer jo ikke resten til dagen efter. Der er den jo blevet brun og uspiselig…”

Du må gerne stille krav til din diætist

Klaus Frobenius råder folk til at stille store krav, når de opsøger professionel kostvejledning. Der gives endnu ikke tilskud fra sundhedsvæsenet til kostvejledning hos en diætist, og derfor skal klienten selv have pengene op af lommen. Det stiller store krav til selvstændige diætister, der jo ligesom andre selvstændige lever af tilfredse kunder.

“… Vi lever i et moderne samfund, hvor videnskaben inden for kost og sundhed er i rivende udvikling. Vi må som ernæringsprofessionelle bare følge trop. Det er kun rimeligt, at vi orienterer os i den nyeste forskning og tilpasser vores praksis, så det giver mening på både et fagligt og et personligt plan…”

Klaus understreger dog at uddannelsen som diætist er en statsautoriseret, sundhedsfaglig uddannelse, og klienten kan derfor altid være sikker på en seriøs behandling, der følger de officielle anbefalinger. Han henviser i øvrigt til Foreningen af Kliniske Diætister, hvis man ønsker at finde en diætist i sit nærområde.