Der er mange forskellige elementer, der er med til at skabe en vidunderlig have. Den skal være flot og frodig med grønne områder, blomster og træer. Der må også gerne være små hyggelige oaser, hvor du kan slappe af. Men derudover kræver den perfekte have også lidt dyreliv. Der er nemlig intet så idyllisk som at slappe af i haven til lidt fuglekvidder.
Hvis du gerne vil lokke fugle til din have, så du kan nyde deres kvidder, bør du investere i et fuglebad. Læs mere om disse i det følgende.
Hvad er et fuglebad?
Hvis du ikke har hørt om begrebet fuglebad før, er det naturligvis rart lige at få det defineret. Et fuglebad er egentlig blot en kunstig vandpyt. Om end det ofte er en flottere udgave af vandpytten. Det vil derfor sige, at badet består af en flad beholder, som maksimalt er 10 cm dyb. Beholderen bliver fyldt op med vand, og herefter vil de vilde fugle bruge badet til at drikke af og bade i.
Faktisk er det ikke kun fugle, der nyder godt af badet. Det kan også sagtens lokke andre store og små dyr til. Derfor er fuglebadet en både flot og nem løsning, når du gerne vil have mere dyreliv i din have.
Alverdens materialer
Når du gerne vil købe et fuglebad, har du mulighed for at vælge blandt mange forskellige materialer. Blandt andet kan du vælge mellem:
- Keramik
- Ler
- Jern
- Cortenstål
Hvilket materiale du bør vælge, afhænger helt af, hvilket udtryk du gerne vil skabe i haven. Måske ønsker du et bad, der passer til materialet på dit hus? Eller måske har du andet inventar i haven, som badet skal harmonere med? Uanset hvad, er der rig mulighed for at finde netop det fuglebad, der fuldender din have.
Når du skal vælge et materiale, bør du også tage stilling til, om badet skal stå ude hele året eller blot i de varme måneder. Nogle materialer kan nemlig sagtens holde til alle årstiderne, hvorimod andre slags bør blive taget ind om vinteren.
Stort udvalg af forskellige former
Det er ikke kun materialevalget, der er meget bredt. Inden for fuglebade kan du også vælge utallige former. Blandt andet kan du få et simpelt og rundt bad. Eller du kan få et ekstravagant blomsterformet bad. Derfor er der også rig mulighed for at finde netop den form, der komplementerer din have på smukkeste vis.
Du bestemmer også selv, om badet skal være placeret på jorden. Eller om du i stedet ønsker, at det udgør toppen af et lille monument, som du placerer i haven.
Der findes mange forskellige producenter af badene, og derfor er der også et stort udvalg af standardmodeller på markedet. Skulle det ske, at du ikke kan finde det helt rigtige fuglebad blandt disse, kan du også få specialfremstillet et bad.