Der findes mange forskellige behandlinger for alkoholafhængighed eller alkoholisme. Langt de fleste af dem bruges sammen, som en del af en overordnet behandling der skal støtte og hjælpe den afhængige til at komme sikkert og godt ud af misbruget.
Antabus står som udgangspunkt ikke alene, men det kan for nogen være en god støtte i forbindelse med anden behandling. Her kan du læse mere om, hvad antabus er og, hvordan det virker.
Historien bag antabus
Faktisk blev præparatet udviklet i 1948 af to danske læger i forbindelse med efterkrigstidens udbrud af fnat og indvoldsorm kun ved et tilfælde fandt man ud af, at en af bivirkningerne var at patienterne blev helt utroligt dårligt tilpas, hvis de indtog alkohol under behandlingen.
I dag bruges antabus hos mange alkoholikere som en ekstra hjælp til at komme ud af misbruget, men det er ikke i sig selv en behandling og bør derfor ikke bruges uden et sideløbende terapiforløb eller anden hjælp til afvænning.
Antabus er af de mest brugte medicinske præparater herhjemme i behandlingen mod alkoholafhængighed – dog aldrig som behandling i sig selv.
Hvordan virker antabus?
Når en alkoholiker tager antabus vil det have den effekt på kroppen, at leveren ikke kan nedbryde alkoholen og derfor øges indholdet er acetaldehyd i blodet, hvilket giver voldsomme tømmermandslignende symptomer som blandt andet hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkast.
Meningen med denne form for behandling er at konsekvenserne ved at tage et glas skal afholde den afhængige fra at gøre det.
Symptomerne kan være rigtig hårde og bliver der gentagne gange indtaget alkohol og antabus på samme tid kan det give alvorlige konsekvenser. Ved overdosering kan konsekvenserne være alvorlige hallucinationer og i yderste instans død. Det er derfor ikke et præparat man bør tage uden overvågning og opfølgning og slet ikke gennem længere tid.
Hvad er konsekvenserne ved antabus?
Det er ikke kun de fysiske bivirkninger, der er med til at gøre antabus til et stof man skal være varsom med.
Rigtig mange misbrugere oplever også en følelse af overmod i det der nu bliver gjort noget ved afhængigheden og det kan blive en hvilepude eller en undskyldning, der let kan overses, hvis trangen til en drink bliver for stor.
Det er netop også af den grund, at det aldrig anbefales at antabus bruges som en alenestående behandling, men i stedet som en hjælp i opstarten af et tearpiforløb eller lignende. Det er ikke nok at behandle selve drikkeriet, fordi det som oftest bare er et symptom på noget underliggende der skal findes frem og behandles. Hvis ikke det sker vil den afhængige med stor sandsynlighed vende tilbage til sit misbrug igen.
Hvordan bruges antabus bedst?
Antabus er en god støtte i begyndelsen af en behandling mod alkoholafhængighed fordi det kan være den sidste sten på vægten, der tipper mod ikke at tage den drink, der ellers kalder.
Det er ofte noget, der udskrives af lægen til hjælp i den periode fra misbrugeren indser sit problem og beslutter sig for at stoppe til den terapeutiske behandling begynder at virke.
For langt de fleste, der begynder i et behandlingsforløb er det i sidste ende ikke trangen til alkohol, der er det egentlige problem, med grunden til at drikkeriet startede til at begynde med og for at behandlingen skal blive en succes er det den underliggende grund, der skal behandles.
I afrusningsperioden, hvor de fysiske abstinenser og trangen til alkohol er stærkest kan antabus være en god hjælp – men den må aldrig stå alene!
Det er altså et præparat, der bruges i en kort overgang indtil de værste fysiske abstinenser er overståede og terapien begynder at gøre sin virkning.
