Vi har igennem de sidste mange år samlet massere af erfaring fra vores rejser rundt omkring i verden. Nu er det ved at være på tide at dele nogen af de mange erfaringer, som vi nu har fået os. Her i denne artikel kan du finde nogle gode råd, tips og tricks til når du selv skal ud og rejse. Mange af rådene er rettet mod dem, som ikke rigtig har været ude og rejse på egen hånd før, eller planlagt deres egen ferie. Selvom du har mange rejser i bagagen, så kan det stadigvæk være, at der er noget for dig også, så læs endelig med.
Tag en tur til en nemmere destination
Hvis dette er din første gang udenfor den danske grænse, så kan det være en god idé at starte med en ferie til et ‘nemmere’ sted. Det kan fx være en tur til Spanien, Italien, Frankrig eller lignende. Det er lidt nemmere end at arrangere en tur op af et bjerg et sted i Indien. Hvis du dog har mod og lyst til det, så er det selvfølgelig bare med at kaste sig ud i det. Dog skal du nok så lige undersøge en masse ting selv, som jeg ikke kommer ind på her i artiklen. Du kan læse mere om fede feriedestination på denne rejseblog.
Få styr på din mobil
Din mobil er efterhånden gået hen og blevet ét af dine allerbedste redskaber, når du er ude og rejse. Derfor er det vigtigt at du har styr på den inden du tager ud og rejser. Der er visse udbydere, som tilbyder fri tale mm. i udlandet, fx 3. Hvis ikke, så er det vigtigt at du får din telefon låst op inden du rejser, så du kan benytte et udenlandsk sim kort i din telefon.
Pak det rigtige bagage
En af de ting, som man ofte kan komme til, er at pakke alt for meget eller for lidt. Alt efter hvor du skal hen, så kan du nemt og hurtigt finde på nettet hvilket tøj, sko og udstyr du bør pakke med. Pas også på med ikke at pakke mere vægt end tilladt på flyet. Flyselskaberne er blevet langt mere strikse på dette punkt. Pak under dit maksimal, ofte 20 kg. Så slipper du for at skulle pakke om, eller efterlade ting i Danmark.
Sæt din sky op
Her tænker jeg på din online backup. Hvis du for eksempel tager en masse billeder med din telefon eller digital kamera, så er det en god idé løbende at uploade dem til din cloud. Hvis uheldet skulle være ude, og du mister dit kamera, telefon, computer eller hvor du nu ellers har dine billeder opbevaret, så mister du ikke hele turens billeder og gode minder. En fin gratis udbyder af cloud service her er google photos. De har også udviklet en super fed app, som hjælper dig med at arrangere dine billeder fra din tur.
Til sidst er det selvfølgelig også vigtigt at du får nydt din ferie. Du når måske ikke alt, som du har planlagt hjemmefra, da tingene ofte ændre sig hen ad vejen. Lad være med at lade de små ting gå dig på, og nyd din ferie.