Breaking News

Skal du til Bali?

Bali er Indonesiens mest populære ø, og hvert år søger flere og flere turister mod Balis uspolerede natur og smukke attraktioner. Faktisk er der omkring 1300 øer i Indonesien, så der er naturligvis også en hel del attraktioner, som er værd at opleve, når man vælger at tage en tur til Bali.

Der er mange grunde til, at Bali er blevet et så populært rejsemål, som det netop er nu. I 2016 var der omkring 5 millioner turister, der havde fornøjelsen af at opleve Bali.

En af de særligt tiltrækkende ting ved Bali er uden tvivl de smukke strande – hvidt sand og blåt hav er en drøm for de fleste danskere, der søger sydpå, og det er klart et billede, som Bali formår at leve op til. Men Bali byder også på en smuk og frodig natur, som mange for eksempel vælger at opleve med scooter.

Kulturen på Bali er også noget for sig – og man mener faktisk, at det blandt andet er den søde, venlige og imødekommende befolkning, der lokker mange turister til, som de kan smitte med deres tilbagelænede livsstil og rolige tilgang til tingene.

Oplev bylivet i Sanur

Når du skal slå dig løs på Bali, er du nødt til at tage en tur til den nordlige østkyst, hvor du kan opleve Sanur, hvor du vil blive mødt af Balis kultur på hyggelig vis blandt små lokale butikker og restauranter. Der er også mange hoteller i Sanur, så tager du et smut forbi, kan du eventuelt tage en overnatning eller to. Så kan du også nyde den lækre strand ved Sanur. I det nordøstlige område på Bali, er stranden mere rolig, da man mest oplever havstrømmene omkring vestsiden. På explore-travel.dk kan du læse endnu mere om attraktioner på Bali.

Skab minder for livet

Der er masser af ture, du kan tage på, når du besøger Bali, og en af de helt fantastiske er en tur til Tanah Lot eller Uluwatu, hvor du kan opleve to smukke templer, der ligeledes byder på en smuk udsigt – særligt om aftenen ved solnedgang.

Noget, du heller ikke må snyde dig selv for, når du rejser til Bali, er en tur med snorkel eller dykning. Det kan du flere steder på Bali, men særligt omkring den nærliggende ø, Nusa Lembongang, er der rigtig gode forhold til at dykke og snorkle, netop fordi du kan gå direkte ud i havet fra stranden af.