Går du og overvejer om du skal investere i en ny citybike til byen? Jeg har kigget nærmere på hvilke faktorer, du skal være opmærksom på, når du er på udkig efter en ny citybike.
En ny citybike skal passe til dig, dine behov og ønsker. Valget af den helt rigtige cykel kan for eksempel bero på:
- Hvor langt, meget og ofte du vil cykle
- Hvordan du vil sidde på cyklen
- Om du vil cykle året rundt eller kun, når solen varmer
- Og hvor meget cyklen må koste
Afhængigt af dine svar kan du blive ledt i forskellige retninger. Følg denne guide og find den citybike der passer bedst til dig.
Hvor langt skal du cykle?
Er dit mål at cykle til arbejde, og har du 10km eller mere?
Det giver god motion, og samtidigt sparer du en masse penge på offentlig transport og brændstof.
Skal du cykle en længere strækning, kan det være rart at have en let cykel med mange gear.
Søger du derimod en cykel, der er praktisk, og som tager dig med på kortere ture rundt i byen? Så er den klassiske citybike det du leder efter.
Citybikes er blevet smidigere og lettere, siden dine bedsteforældre kørte rundt på de så velkendte mormorcykler eller retrobikes som de hedder i dag. Citybikes er dog stadig tungere en eksempelvis hybridcykler, men de er fantastiske til en tur rundt i København.
Kendetegnet ved en citybike er, at de er fuldt udrustede med skærme, bagagebærer, lygter etc. Og at de er meget stabile og komfortable. Klassiske citybikes har ofte 3-7 gear, så du har mulighed for at skifte alt efter humør.
Jeg bor i København og jeg bruger min citybike lige meget hvor jeg skal hen. Den lette cykel gør det nemt at komme for A til B, uden at være helt svedig og udmattet.
Hvilken siddeposition foretrækker du på cyklen?
Udformningen på cykelstellet giver forskellige siddestillinger. På en citybike sidder du meget ret, hvilket er godt for din holdning, da du holder ryggen lige. Ulempen ved denne siddestilling er, at du vil opnå en større luftmodstand og det er derfor hårdere at få kraft i pedalerne.
En hybridcykel giver en mere sportslig siddestilling, hvor du vil sidde mere fremadlænet. Med en fremadlænet position får du mindre luftmodstand, hvilket gør det mindre hårdt at cykle.
Dette leder os så tilbage til det første spørgsmål; skal du cykle langt eller kort? En citybike er bedst til de korte ture, som for eksempel at cykle inde i byen.
Det kan være svært at træffe, hvilken type cykel du har brug for – det var det for mig. Jeg købte en citybike, fordi jeg kun skal cykle inde i byen. Dog havde jeg svært ved at vælge hvilken citybike jeg skulle vælge, og derfor gik jeg ned i min lokale cykelbutik og fik den rådgivning og vejledning jeg havde brug for.
Tag cyklen året rundt
Vil du cykle hele året rundt, så kommer solen med garanti ikke til at skinne, hver gang du skal af sted. Derfor kan det være rart at have en cykel med skærme.
Jeg fik monteret skærme på både for – og bagenden af min cykel. Jeg vil indrømme, at jeg ikke helt troede på dem i starten, men eftersom vejret blev dårligt, fandt jeg ud af hvor meget jeg sætter pris på dem.
Skærmene sørger for at mudder, vand og snavs ikke bliver sprøjtet op på dit tøj.
Hvad må din cykel koste?
Hvor mange penge du vil spendere, afhænger af dit personlige budget samt krav til kvalitet og mærke. Der findes dog et par retningslinjer, som man med fordel kan følge.
Har du brug for en pendlercykel, som kan klare mange kilometer og megen slitage året rundt i mange år? Kort sagt, en cykel der skal bruges dagligt? Så vil det være en god idé at lægge sig på et niveau fra omkring 6.000 kr.
Min lokale cykelhandler: Jupiter Ekstra har de mange cykler, der koster mindre. Prisen afhænger af dens produktionsteknik, materiale, vægt samt kvalitet af komponenter, såsom bremser, gear og hjul.
Jo finere komponenter og materialer, desto dyrere.
Jeg håber at denne guide har hjulpet dig godt på vej mod at finde den helt rigtige citybike i byen. Jeg vil klart anbefale at kigge forbi Jupiter Ekstra og se deres store udvalg af citybikes i København.